En dag i musiklokalet

[Artemis]

Artemis kom gående ind! Han kiggede sig lidt omkring da han kom gående ind ad døren! Han var helt hvid og sort i hovedet! Han så sådan set ret meget ud som han plejede. Han gik hen til et skab og kiggede ind i det. Efter lidt tid rejste han sig opgivende op og slog hovedet ind i en lampe! Han blev irriteret og kiggede ondt på den! Hen gjorde ikke noget ved den, det var jo ikke dens skyld! Han sænkede bare hovedet og gik hen til en stol og satte sig ned! Han rejste sig hurtigt op igen og gik hen til endnu et skab som han åbnede og begyndte at rode i! Han stod næsten med hele hovedet indeni skabet og hans store krop stak et godt stykke ud af skabet! Han stod temmelig meget lige indenfor døren og hvis nogen åbnede den ville de helt sikkert ramme ham! Det var en usmart dør eftersom den åbnede udad! Han var klædt helt i sort men det var han altid så det gjorde ingen forskel!

[koneko]

Koneko åbnede forsigtigt døren, og kiggede ind, hun havde kun lige åbnet den nok til at hendes hoved kunne stikke indefor. Hun blinkede forvirret ved synet af den meget store mand, der mindede hende lidt om et uhyggeligt mareridt hun engang havde.
Så hun prøvede at åbne døren lidt mere, da den bumpede ind i ham, hun trak sig hurtigt tilbage og tittede nervøst ind.
" Undskyld."
Klynkede hun svagt, og det var tydeligt hun var lidt bange for ham, sikkert ikke for meget, men alt var så nyt endnu.

[Artemis]

Lige da døren blev åbnet for første gang vendte Artemis sig lidt om. Da den blev åbnet endnu mere blev han ramt lige i panden af døren, han prøvede at rette sig helt op men det betød bare at han slog hovedet op i lampen! Han så sig irriteret omkring og fik ikke øje på Koneko lige med det samme! Han så hende dog efter lidt tid og satte sig roligt ned på knæene. Han smilte til hende og så sagde han med sin mørke stemme "Hej med dig! Det der med døren det gør skam overhoved ikke noget!" Han prøvede forsigtigt at smile og håbede lidt på at den lille pige ikke ville blive bange for hans meget lange tænder der kunne ses hver gang han smilte.

[koneko]

Koneko så lidt genert ud, mens smilte så til den fremmede mand, han var ikke helt almindelig, ligesom hende selv for katte piger var hun ikke almindelig på grund af hendes fire øre.
" Hvor er du stor, du må være den største mand i verden."
Hun begyndte forsigtigt at gå imod ham, mens hun kiggede på ham, hans mærkelige udsende lod overraskende nok ikke til at skræmme den lille pige fra sans og samling, der imod synes hun at han var pæn, ligesom et fint billed, de sjove billeder hun havde i sin gamle billedbog, det gjorde hende faktisk roligt at han mindede hende om noget derhjemme fra.
" jeg hedder Koneko, og jeg skal bo her indtil min mor henter mig igen."
Hun smilte forsigtigt til ham, og stod nu helt henne foran ham og kiggede op på ham med et lidt genert udtryk, hun vidste dog ikke selv, at hendes mor nok aldrig kom igen.

[Artemis]

Artemis smilte stort ned til pigen. Han tænkte lidt over at pigens mor nok faktisk aldrig rigtig kom og hentede hende, men hvis hun nu gjorde ville det jo være godt! Artemis havde ikke rigtig lyst til at ødelægge Koneko's humør for ikke at sige fremtid ved at sige at hun ikke skulle regne med at hendes mor kom igen! Han grinede lidt over at være blevet kaldt den største mand i verden. Han var stor men han var nok ikke den største! Han smilte lidt mere til Koneko og sagde så "Jeg ved godt at jeg er stor men jeg tror nu ikke jeg er den største i hele verden! Verden er jo meget stor og der er rigtig mange store mennesker!" Han smilte endnu mere og fortsatte så "Jeg hedder Artemis!"

[koneko]

Koneko gik rundt om ham og kiggede på ham, før hun stilte sig og smilede til ham igen.
" Du ligner en sød mand fra min billed bog, må jeg ik godt kalde dig for onkel artemis, fordi jeg måtte kalde kitty for tante kitty, og jeg kan godt lide at havde onkler og tanter, fordi så er jeg slet ikke ligeså alene som jeg troede jeg var....Be om."
Hun så tiggende med ørene liggende imod sit hoved, og verdens største gyldne brune øjne, der kiggede tiggende op på ham, og en underlæbe skybbet lidt frem, så man kunne se hun ville surmule hvis hun fik nej.

[Artemis]

Artemis kiggede lidt ned på Koneko! Selv når han sad helt ned på hug var han højere end de fleste andre! Han smilte lidt mere og så sagde han "Ja naturligvis må du da kalde mig onkel Artemis" Han rejste sig op og sørgede for ikke at ramme ind i noget med sit hoved! Han klarede det fint nok og så strakte han sig en smule! Hans ryg bøjede unaturligt langt tilbage og så rettede han sig igen op så han stod og kiggede hele den lange vej ned til Koneko! Hun så faktisk temmelig nuttet ud når hun var så langt væk!

[koneko]

Koneko smilte glad op til ham og lagde hovedet på skrå mens hun kiggede op på ham.
" Hvor høj er du, du er højere end loftet, og højere end mit skab, og højere end min far, og meget højere end min mor."
Hun satte sig op på en stol og kiggede glad op på hendes nye onkel.
" Jeg er en kat, og tante kitty er en kat, og det er misse-katten også, men det er du ik, hva er du så, for du ligner ik en kat. Du ligner dem mand jeg så i billedbogen, ham der var rigtig høj, og havde sminke i ansigtet, og en stor høj hat, og en stak og....og...og Han var rigtig flink"
Hun smilte sødt op til ham.

[Artemis]

Artemis kiggede ned på Koneko og så sagde han "Jeg ved ikke helt hvor høj jeg er men jeg er temmelig meget højere end de fleste andre! Jeg er ikke nogen kat, det har du ret i! Jeg er halvt slange. Det er også derfor fire af mine tænder er så lange!" Han kiggede igen ned på Koneko og smilte endnu mere "Jeg har også en høj hat! Jeg har den ikke så tit på fordi når jeg har det så falder den af hver gang jeg er indenfor fordi der ikke er højt nok til loftet!" Han tænkte lidt over det med billedbogen og kom frem til at han nok havde været en slags monster i hendes billedbog! Det var utroligt at en så lille pige ikke var løbet væk fra ham! Endnu!

[yuna]

Aya trådte ind. Lige siden hun første gang havde mødt Koneko havde hun haft en overvældende trang til at beskytte hende. Artemis var også i lokalet. Selvom han så lidt uhyggelig ud, vidste hun at man kunne stole på ham. "Hej" sagde hun med et genert smil. "Kom Koneko, så lærer jeg dig en sang min mor har lært mig!"