|
|
Post by Alucard on Mar 16, 2007 19:15:18 GMT 1
alucard sad på en stol han trænede ikke idag men sad bare i mørket da lyset ikke var tændt i rummet og han bare skulle meditere men det blev ikke til noget med det da han ikke kunne koncentrere sig om det der var jo den kønne pige og løven eller tigeren som talte hvem var de mon
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 11:41:29 GMT 1
Sabilla ledte efter Nepty, den havde krøbet væk og havde ikke kommet tilbage i snart tre dage. Sabilla var bekymret. Sabilla åbnede døren til teateret og så ind i salen med et søgende blik, hvor var nepty? Der var mange unge som ikke ville synes om den lille slange, og slangen ikke dem. Sabilla trådte ind i kaldte stille
"Nepty"
Sabilla gik ned af rækken med de røde stole
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 11:46:36 GMT 1
alucard åbner øjnene og retter dem imod stemme så et par røde øjne kigger med hende og de nørmest lyser i mørket han vidste ikke hvem hun var så han rejste sig op og begyndte at gå hen imod stemmen bare for sjovs skyld
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 12:23:06 GMT 1
Sabilla havde lagt mærke til drengen, men ville ikke forstyrre ham, men da han nu selv ville kontakte hende, lod hun ham føre ordet. Sabilla var ikke vand til at holde styre på alle de nye unger som kom ind hver dag, det lod hun hendes lille søster om. Sabilla kaldte igen.
"Lusilla Nepty..."
Denne gang lidt blidere, hun ville ikke skræmme den væk. Sabilla havde på fornemmelsen at den var snu og sur på hende. Sabilla lod hendes blå kjole blidt løbe hen af gulvet da hun gik hen mod drengen og hendes krystalblå øjne søgte drengens da han nok ville snakke først. Sabillas lange øre var gemt bag hendes brune lokker som hang ned på hende skuldre og hendes vinger var som altid hullede og grimme på hendes ryg.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 12:26:39 GMT 1
da han kommer nærmere i mørket kan det ses at han går i japansk tøj og har sort hår "hvem leder du efter" hans stemme var ganske normal ikke for mørk eller lys men en lille smule blød og hæs men den hæse del var svær at opfatte så den var nok mest blød hans øjne ser op og ned af hende og bag ham svingede det der lignede en hale men da han kom tættere på kunne man se det var hans hår der var sat sammen
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 15:48:17 GMT 1
Sabilla søgte med hendes hånd op på hendes skulder, da det var der Nepty altid havde siddet. Sabilla smilte mildt til drengen og hendes stemme var stadig mild og næsten hviskende.
"Nepty, Lusilla Nepty..."
Sabilla smilte til drengen, men tænkte så mere over det og forklarede
"min slange..."
Sabilla lod hånden falde da der ingen slange var på skulderen og hendes krystalblå blik blev lidt sørgmodig.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 15:53:26 GMT 1
alucard vender sig rundt om sig selv mens han studerer gulvet men ingen slange "den ser ikke ud til at være her" han begynder at gå tættere på hende men sætter sig ned to meter fra hende hans øjne er nysgerige som en kats men ikke helt så meget lidt mildere
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 18:05:41 GMT 1
Sabilla nikkede sig enig, men alligevel ville hun lede. Sådan gjorde venner.
"måske"
Svarede Sabilla enkelt og gik nogle skridt tættere på for at se på nye steder hendes blik ikke havde set på. Sabilla troede hun så noget gult, men var ikke sikker og stoppede igen nogle skridt fra drengen. Hun ville ikke skræmme ham. Sabillas blik gled igen ind i hans.
"Sabilla Ravana"
Præcenterede Sabilla sig selv til drengen og så smilende på ham.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 18:37:17 GMT 1
alu smiler og siger så "alucard vektor nos" hans øjne er klare og venlige men da han aner noget på hendes ryg ser han efter ved at begynde at gå rundt om hende for at være sikkert men der sad vidst noget på hendes ryg og han ville finde ud af hvad
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 18:41:55 GMT 1
Sabilla var ikke helt sikker Alus hensigter mod stod stille mens hendes øjne fulgte hans. Hun var ikke glad da nogle blev for opmærksome på hendes vinger, dem ville hun helst brænde af hvis hun kunne. Men hun kunne alligevel ikke. Så istedet plukkede hun dem for hvide fjer og ynde. Nu lignede de, som for det meste, vinger som var forældede og grimme. Sabilla gik hen til det sted hvor Alu havde siddet før, der hvor hun synes hun havde set noget gul skæl.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 18:50:59 GMT 1
alu bliver en smule forskrækket over de vinger han ser og han havde mest lyst til at brække sig men holder det inde de var seriøs klamme uden fjer og tankerne farer igennem hoved på ham *hvad er hun en fulg måske en ørn men alligevel hvorfor sådan nogle vinger hvem og hvad er hun dog* han vidst det ikke men han ville heller ikke vide det hans øjne er store i frygt men han er ikke bange
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 19:02:56 GMT 1
Sabilla tog blikket væk fra Alu og så istedet efter sin dejlige Nepty. Sabilla var taknemmelig for Alu ikke havde noget, men alligevel. Stilheden var også foruligende. Sabilla gik ned på knæ og så sig omkring så hun var lidt lavere som en slange. Sabilla så igen en hale, gul som Neptys. Den smuttede igen væk fra Sabillas synsfelt og Sabilla undrede sig over om dette var hendes øjne og hjertes indbildning, eller om den virkelig var der.
"Frygt mig ikke.."
Bad Sabilla stille mest til slangen, men også henvendt til verden i helhed og Alu.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 19:07:53 GMT 1
alucard ser på hende og havde mest lyst til at brække sig men da han skulle til det kunne han ikke og han prøvede men kunne ikke han falder ned på knæ og ser på hendes vinger og han prøver igen mens han holder sig for maven og han falder ned på skulderen men han prøver at kaste op og til sidst begynder der at komme blod istedetfor bræk han havde ødelagt en lille blodåre i halsen og kastede blodet fra den op igen
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 19:15:26 GMT 1
Sabilla rejste sig galant op og vendte sig om mod drengen, uden at kunne kontrollere hendes ansigt som vidste dyb bekymring.
"Blod.."
Undre Sabilla sig mere til sig selv, end drengen. Sabilla går et skridt nærmere Alu uden at vide hvad han ønskede hun skulle gøre. Måske tildække hendes vinger? Måske trøste ham? Sabilla gik endnu et skridt nærmere og satte sig på knæ to skridt fra ham. Ud af øjnkrogen kunne Sabilla se to gule øjne betragte dem begge to, men Sabilla ville først tage sig af Alu.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 19:23:27 GMT 1
alucard hoster noget mere blod op og han ser bare hen af gulvet med gruen malet i ansigtet og øjne der viser total frygt men han ser hen på hendes skikkelse der går i hug men hendes vinger vil ikke gå væk fra hans indre øje og han nærmest hvisker så lavt at det ikke kan høres "hvad er du for en hvad er du for en hvad er du for en" han stopper med at hviske da han hoster igen og nogle få dråber kommer
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 19:31:36 GMT 1
Sabillas ansigt bliver hårdt da hans spørgsmål lyder, dog bliver hun igen bekymret for ham og tager en hånd hen mod ham for at tørre blodet af hans hage. Dog stopper hendes hånd automatisk og bliver hængende i luften hvor den var kommet til. Sabilla vender blikket ned på hendes anden hånd i skødet, uden hun ved hvad hun skal svare. Så ser hun igen på Alu og hendes øjne er sørgmodige.
"Jeg er mig.."
Som har tager utallige af år at finde ud af. Sabilla lød ægte og hun mente seriøst det hun fortalte, men hun vidste ikke hvad hun mere skulle forklare. Sabilla slog blikket ned igen.
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 19:36:35 GMT 1
alucard ser bare som før hen imod hende men da hun rakte hen imod ham tænkte hans hjerne på højtryk måske ville han havde prøvet af dræbe hende men da hun ikke rører ham slapper han af igen som før selvom han stadig ser ekstrem bange ud og han vender hoved mod gulvet kort ikke så meget men der begynder svagt at løben en lille smule blod ud af mundvigen og ned af hans kind
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 19:44:02 GMT 1
Sabilla lader hånden falde mens hendes blik igen søger hendes.
"Frygt mig ikke.."
Hviskede Sabilla med sørgmodige øjne mens hendes hænder roligt foldede sig på hendes skøb og hendes blå kjole blidt var spredt rundt omkring hende.
"Jeg ønsker dig intet ondt... "
Sabilla lod igen hånden som en reaktion, søge mod drengen, men hun lod den igen falde.
"Jeg er en engel, jeg kan ikke gøre ondt.."
|
|
|
|
Post by Alucard on Mar 17, 2007 19:48:12 GMT 1
alucard ser på hende og hoster igen men der kommer ikke noget denne gang men så siger han "hvad er der sket med dine vinger" hans øjne ser op i hendes hvor han siger "jeg stoler på dig men jeg kan ikke lide dine vinger" han ser op på hende og han prøver at rejse sig men hans krob vil ikke lystre eller noget så hans ene arm bevæger sig op ved siden af hans hoved og man kan se den prøver at rejse ham op
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 19:56:31 GMT 1
Sabilla vidste ikke helt hvad hun skulle svare og trak istedet på skuldrene.
"En falden Engel.."
Svarede Sabilla bare hviskende og foldede sine vinger lidt mere sammen så de næsten var gemt bag hendes ryg. Sabillas øjne gled hen på drengen og bekymringen lyste ud af hende, dog holdt hun sig stramt om sine hænder for ikke at hjælpe drengen. Han synes ikke at ville have hendes hjælp, som sårede hende dybt.
"fjerende falder af, når jeg ikke flyver... "
Forklarede Sabilla, som ikke var hele sandheden. Den anden del var hun selv plukkede dem når hun følte på nogle måder anden følelse end medlidenhed og en trang til at hjælpe. Sabillas øjne hvilte på Alu og hun håbede han snart ville kunne holde hendes vinger ud. det var for sent for hende at skjule dem nu.
|
|
