|
|
Post by Mórríghan on Mar 17, 2007 19:40:24 GMT 1
Mórríghan kom roligt gående op ad gangen mens hun stille sang 'the wild rover' og var i et strålende humør, hun havde ikke regnet med at gå et bestemt sted hen men bare gå rundt.
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 19:51:00 GMT 1
Sabilla var ike i dårligt humør. Mere i et tænkene humør. Nepty lå på hendes skuldre med hoved på det venstre, opmærksom på verden omkring Sabilla, mens Sabilla kun i verden inden i hende. Sabilla var ikke vand til at overveje hendes situationer, hun var bare vand til at reagere som et følge af situationerne. Sabilla rynkede hendes fine bryn og hendes blå kjole raslede fint da hun stoppede på gangen. Hendes bare fødder gav igen lyd da hun igen gik videre. Sabilla tog en brun lok om bag øret som havde været i vejen mens hun så sig omkring. En ny unge på skolen. Sabilla smilte, eller prøvede.
|
|
|
|
Post by Agias on Mar 17, 2007 19:55:33 GMT 1
Agias listede rundt på gangene for at finde sig et sted at sove.
*jeg håber der er et værelse der ikke bliver brugt*
Han hørte så en stemme der sang. Sangen var ukendt og Agias listede tætter på og lyttede
|
|
|
|
Post by Mórríghan on Mar 17, 2007 20:01:02 GMT 1
Mórríghan gik bare vidre i sine egne tanker og sang vidre uden at ligge mærke til noget hun gik langsomt og lignede en der ikke havde travlt.
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 20:09:59 GMT 1
Sabilla lagde ikke mærke til sangen, men det gjorde Nepty. Nepty hvislede som den slange den var, og tungen berørte irriterende Sabilla på kinden.
"stop.."
Mumlede Sabilla og hendes øjne søgte Nepty's, som var henvendt på pigen foran dem. Sabilla fulgte dens blik og stoppede hendes gang mens hun overvejede hvad pigen mon ønskede. SKulle hun gå videre, forbi eller tiltale pigen? Sabilla lod hånden stryge hen over Nepty for en beroligende trøst.
|
|
|
|
Post by Agias on Mar 17, 2007 20:13:06 GMT 1
Agias kunne høre sangen forsvinde hen af gangen.
Skulle han kigge eller vente. han havde lært at tøjle sin nysgerihed, men det var stadig svært
Han lavede et lille kig, hurtigt og håbede ingen så det
|
|
|
|
Post by Mórríghan on Mar 17, 2007 20:17:51 GMT 1
Ren instinktiv stoppede hun op og stoppede sin sang og kikkede op og så en pige med en slange på skuldren hun fik et chok og man kunne se at hendes øjne blev store og hendes øre stod lige i været, hun stod helt stille uden at sige en lyd, hun nærmest lammet af chok
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 20:22:37 GMT 1
Sabilla var nu en kvinde af få ord, så hun forholdte sig bare stille. Sabilla ville ikke havde forskrækket pigen, var faktisk slet ikke henvendt til pigen. Sabilla tanke ilde tanker om Nepty i øjeblikket og ville ønske den var gået i seng lidt tidligere på dagen idag.
"Sabilla Ravana.."
Præcenterede Sabilla sig for at tø pigen lidt op.
|
|
|
|
Post by Agias on Mar 17, 2007 20:24:48 GMT 1
Agias så to piger. Eller det ene var nok en større en. men han var sikke rpå de var af hunløn, begge to. den ene havde dog et dyr på skulderen, det var vist et krypdyr af en art, men han var ikke sikker. han hørte så den ene prænsentere sig.
|
|
|
|
Post by Mórríghan on Mar 17, 2007 20:28:36 GMT 1
Mórríghan blev lidt roliger men var stadig temelig chokeret men sagde så til sidst med en spag stemme "Mórríghana O'sullivan" hun vidste ikke hvad hun mere skulle sige til hende Sabilla da hun syntes at hun var temelig uhygelig.
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 20:34:03 GMT 1
Sabilla nikkede bare som svar og lod hånden køre kælent på Nepty's skin. Som vand og ild samtidig. Sabilla var altid lige glad for følelsen og følte den altid som ny. Sabillas krystalblå øjne så undersøgende på pigen og hun lod igen hendes ene hånd søge en brun krølle om bag det lange spidse øre. Sabilla smiler venligt.
"frygt mig ikke.."
Søgte Sabilla sig
|
|
|
|
Post by Agias on Mar 17, 2007 20:39:10 GMT 1
Agias lytter, men har svært ved at høre dem. Han laver så et lille kig igen og får fastslået at det er en slange. *okay, slange. nok en kvæler-slange, men på den anden siden den kan også være giftig*
|
|
|
|
Post by Mórríghan on Mar 17, 2007 20:51:34 GMT 1
Hun fattede sig og sagde så med sin irske accent "undskyld frøken, det var ikke min mening at støde dem frøken" hun var tydelig vis stadig lidt rundt på gulvet, men det lagde hun ikke selv mærke til.
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 17, 2007 20:54:45 GMT 1
Sabilla smilte muntert og hendes øjne smilte med.
"det går nok.."
Smilte Sabilla og lod hånden kæle lidt mere med Nepty, for så at række hånden hen mod pigen. Sabilla kendte ikke så mange unge fra skolen, de kom hele tiden og hun havde svært at holde styre på dem alle sammen. Nepty på Sabillas skuldre, havde dog øjne rettet mod en væk i nærheden. Som den itens stirrede på og hvæssede mod. Sabilla tog sig ikke af den for øjeblikket.
|
|
|
|
Post by Agias on Mar 17, 2007 21:00:02 GMT 1
Agias stod bare og lyttede. Han viste ikke hvorfor. Det vare overhovedet en grund til det.
Men aligevel var det svært at lægge gamle vaner på hylen. ´Det var en del af ham at være sådan
|
|
|
|
Post by Mórríghan on Mar 17, 2007 21:07:12 GMT 1
Kitty stod stille og roligt og vidste ikke hvad hun skulle gøre og man kunne se at hun var forviret og i vildrede, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og hun turde ikke række hånden frem i frygt for slangen og hun var stadig lettere i chok.
|
|
|
|
Post by Sabilla Ravana (Musen) on Mar 18, 2007 12:25:34 GMT 1
Sabilla tog hånden tilbage og smilte tøvende, denne gang gav hun Nepty opmærksomhed og så den vej Nepty gjorde. Mod væggen hvor et enkelt hoved tittede frem. Sabilla prøvede at fange hans blik, mens hun smilte muntert.
"En af dine venner...?"
Spurgte Sabilla og så igen på pigen mens slangen stadig så mod væggen. Sabilla brød sig ikke meget om smukiggere, eller lyttere.
|
|
|
|
Post by Agias on Mar 18, 2007 18:15:31 GMT 1
Agias hørte hvad den ældre pige sagde. Det lod til at han var blevet opdaget. Så kunne han ligeså godt gå frem, eller skulle han blive her? Agias var lidt forvirret over de valg, han kune tage. førhen var det hele så let, men der var han ikke sin ejen herre som nu.
|
|
|
|
Post by Mórríghan on Mar 19, 2007 14:51:44 GMT 1
Mórríghan så hen på drengen og sagde så "kender ham ikke men har da set ham" hun var blevet mere rolig men hun holdt stadigt øje med slangen som hun på en eller anden måde ikke kunne blive tryg ved.
|
|
