Post by yuna on Apr 14, 2007 11:06:09 GMT 1
Aya gik mellem rækkerne af roserne. Her var hun godt tilpas. Roserne var som hendes børn, og hver dage kom hun ned og brugte flere timer på at passe dem. Hun smilede, og begyndte at synge lavt. Det lød meget specielt når hun sang, som om hun havde et helt kor. Og det havde hun på en måde også. Væsener fra andre verdener, usynlige for øjet.