Av!?

[ZealCat - Rain]

Rain havde rendt rundt hele dagen, hendes fødder var så mørbanket at man skulle tro det var løgn, hun smed sig tungt på kanten af det store springvand. hun smed skoende og satte fødderne i det kolde og behagelige vand. smerten forsvandt langsomt, men det var en rar fornemmelse. hun smilte stille og kiggede op på de skyfri himmel

[Rosette Christopher]

Rosette kom roligt gående fordybet i tanker om alt og intet, hun var bogstavligt forvirret over noget, hun tænkte over hvordan pokker hun skulle lære sig nyt viden og især hvordan hun skulle tolke sine evner, om de var nødige eller unødige og sådan lignende tanker.

[ZealCat - Rain]

Rain som kendte alle på hele slottet sad og så rundt på de forskellige "hej Rosetta" sagde hun da pigen kom gående, Rain kunne på en måde godt se at hun gik i hendes egen tanker, men Rosetta var en af de få mennesker Rain ikke kendte helt så godt endnu og hun ville gerne lære hende lidt bedre at kende. Rain smilte til pigen

[Rosette Christopher]

Rosette gik lidt vidre før hun opfattede at der blev snakket til hende, der efter kikkede hun sig overasket omkring og fik så øje på Rain, mens hun tænkte *hvem pokker er det nu hun er, bare jeg kunne huske det* der efter fattede hun sig helt og sagde så venligt "goddag Frøken??" og håbede på at få svar, man kunne se at hun gik i sit hverdags tøj selvom hun ikke selv skænkede dette en tanke.

[ZealCat - Rain]

Rain så på Rosette "Rain" siger hun så for lige at hjælpe pigen med at huske hende. hun var jo trodsalt den kommende ejer af stedet

[Rosette Christopher]

Rosette tænkte lidt over den måde som rain havde sagt sit navn på og langsomt begyndte brikkerne at falde på plads for rosette der efter sagde hun "du er frøken Rain, forestanderens datter....undskyld at jeg ikke genkendte dem" da hun sagde dette glatede hun automatisk sin kjole ud helt uden at tænke over det.

[ZealCat - Rain]

Rain ser på pigen og smiler "ja det er jeg, men det skal du ikke tænke over, kom her og sæt dig, jeg trænger til lidt selvskab" siger hun hele tiden med smilet på læberne, og klapper let på pladsen ved siden af hende

[Rosette Christopher]

Rosette tænker sig lidt om og sætter sig så ned ved siden af rain uden at vide hvad hun skal sige, mens hun tænker over det mummler hun stille "Divina natura dedit agros ars humana aedificavit urbes" uden hun tænkte over at hun gjorde det.

[ZealCat - Rain]

Rain kiggede på Rosetta
"hvad sagde du??" spurgte hun, fordi hun var ikke siker på at det var ord som var forstående eller hvad det var

[yuna]

i det samme kom Aya. "Latin," sagde hun henvendt til Rain, med et smil. "Ikke sandt?" sagde hun lidt mere usikkert til Rosetta.