Ny, nervøs og stadig glad

[Angela Rani]

Angela trådte lidt nervøs ind i indgangshallen. Hun var spændt på, hvad tiden ville bringe her. Hun baskede forsigtigt med sine vinger og så sig nysgerrigt omkring. Hun kunne ikke vente med at undersøge det hele. Hun smilede, noget hun ikke havde gjort i lang tid og rystede sit gråsorte hår, så lokkerne fløj op hovedet på hende. Hendes sorte øjne så søgende omkring, mens hun overvejede, hvad hun nu skulle gøre. Hun var klædt i en mørkegrøn bluse og brune bukser. Tænk, hvis hendes lillebror var her! Bare tanken gjorde Angela glad og endnu mere utålmodig efter at se det hele igennem. Alligevel blev hun stående i døråbningen.

[Alucard]

alucard kom gående med et brød i hånden der var syltetøj på og han spiste ikke men gumlede mere på det men da han så pigen stoppede han op og kiggede på hende hvor han begynder at gå hen imod hende hurtigt men da han ser hendes vinger sænker han farten og stopper nogle meter fra hende "hej med dig" han vinkede med den anden hånd som ikke havde en mad i

[Angela Rani]

Angela så på drengen, der kom gående. Hun smilede til ham, glad for der kom nogen.
"Hej", sagde hun frisk og så, hvordan han standsede lidt fra hende.
"Bare rolig, jeg har ikke tænk mig at slynge dig omkuld med mine vinger eller lette pludseligt", sagde hun beroligende og muntert, da det ikke var svært at gætte, hvorfor han standsede.
"Jeg har kontrol over dem", fortsatte hun og betragtede ham med et lille glimt i de sorte og store øjne.

[Alucard]

alucard smiler ikke til hende eller noget men gumler på maden igen "mit indstinkt siger mig jeg skal nedlægge dig men du virker flink nok af en fulg af være" han gumler videre på maden bagefter og hans hugtænder kommer frem for deres skjul han så på hende med de røde øjne og man kunne se ind bag hans egne øjne og se indstinkterne selve hans blandnings DNA det tomme i dem

[Angela Rani]

Angela rynkede let på panden, mens hun så vurderende på ham.
"Rart at vide", mumlede hun og trak sig lidt længere tilbage. Hun så på hans øjne, røde øjne.
"Plejer fugle ikke at være flinke?", spurgte hun så. "Jeg har aldrig mødt en fugl, som ikke var flink. Katte derimod. De er ikke altid flinke. Men der er ligeså ofte undtagelser som der er med fugle"
Angela håbede, at hun havde noget at redde den. Der ville ligne hende at fornærme nogen allerede den første dag.

[yuna]

Aya kiggede genert frem fra en af de høje søjler. "Hej" mumlede hun, lige akkuat højt nok til at den nyankomne kunne høre hende.