Skydetræning

[yuna]

"Ja, dem er der nok også nogle af." Aya var begyndt at plukke nogle vilde blomster fra græsset, og flettede en lille krans.

[Ai]

Ai dalede ned fra skuldern. hun satte sig mellem det høje gras og forsvandt næsten. "men jeg er sikker på at dine roser er glade når du passer dem så godt" sagde med et lille smil. hun var ikke meget for at indrømme det men hun havde snakket med roserne.........

[yuna]

"Det vil jeg da håbe. Jeg kender dem næsten som personer." Aya kom i tanke om noget. "Og forresten, Ai, hold dig langt væk fra dyreområdet. Hvis nogle af rovfuglene ser dig, så..."

[Ai]

"jamen hvor skal jeg så gøre af Mumtaz" spurgte Ai bekymret for sin sommerfugle ven. "men omvendt set kan nok godt finde ud af at flyve rundt selv" "men tror da fuglene ville æde mig" sagde Ai og gøs

[yuna]

"Du må hellere fortælle den, at den skal holde sig i skoven. Jeg skal snakke med Talia om det, men man ved aldrig med nogle af de unge fugle.."

[Ai]

"næ, de har vel også kun kuller i hovedet" ai rynkede på næsen og foresatte "så vil jeg bede hende om at holde sig i skoven, bare hun ikke biver spist"

[yuna]

"Det er rigtigt," smilede Aya stille. Kort efter udbrød hun: "Så!" fordi hendes krans var færdig. Hun lagde den på Ai´s lille hoved.

[Ai]

Ai blev ellevild over kransen og lavede et lille lup i luften af glæde...... "hvor er den fin" hun fløj omkring Aya for at hun rigtig kunne beundre den og landede så til sidst på hendes skulder hvor hun samlede hænderne omkring en af blomster hovederne. et øjeblik efter var det den yndigste blomster krystal, men Ai var ikke tilfreds i nu så hun samlede hænderne nednu engang om blomster krystalen. denne gang da hun soredte hæmderne var blomster krystallen stadig af krystal men den var blevet levende. Ai forstod det ikke helt selv men hun var stolt af bedriften, "så den er til dig sagde hunog dalede ned på Aya s skød, den vil aldrig gå ud så længe vores venskab vare ved"

[yuna]

Aya smilede, rørt over feens gestus. Hun var utrolig lettet over at der var nogen hun kendte på slottet, så følte hun sig lidt mere hjemme. I det samme opdagede hun noget i kanten af sit synsfelt. Og lynhurtigt tog hun Ai i sin hånd. Få sekunder efter kom hendes velvoksne ørn nemlig flyvende.

[Ai]

ai blev temlig forviret over pludselig at blive lukket inde i hånden. men kort efter gik d4et op for hende hvorfor. hun hørte de store ørne skrig og krøb foreskrækket sammen....

[yuna]

Talia snusede ivrigt den til den knyttede hånd. Men da Aya havde hvisket nogle få beroligende ord i hendes øre, faldt hun til ro. Aya kunne nu lukke Ai ud igen.

[Ai]

Ai flaksede forviret ud og så lige op i den store s ørn s hovede..... hun blev bange og forviret, skulle hun være ørne føde eller hvad skete der?
men væk ville hun.... så hun lod sig dale ned mod jorden indtil hun endte i det høje græs.
hernede var hun næsten usynlig og det var bedre end ingenting!

[yuna]

"Bare rolig," sagde Aya blidt. "Hun ved hun ikke skal gøre dig noget." Som svar hoppede Talia ned, snusede lidt til Ai, og hoppede så tilbage på Ayas skulder. "Se selv!"

[Ai]

"Hm" mumlede Ai ikke helt tryg ved situationen. efter hun var skrumpet så drastisk ind var hun ik helt tryg ved fugle. men hun tænkte at Aya nok havde det under kontroo og nu hvor skuldern var optaget fløj hun forsigtigt op og satte sig på ryggen af Talia

[yuna]

Aya var først lidt nervøs over Ai's vovestykke, men da det så ud til at Talia slappede af, gjorde hun det også. Men et kort øjeblik efter fik hun et bekymret udtryk i ansigtet. Hvem havde egentlig lukket fuglen ud? Hun delte sine tanker med Ai.

[Ai]

Ai fik et panisk udtryk i ansigtet og begyndte at kigge sig omkring. halvt om halvt ventede huun at der ville komme ne kæmpr ørn flyvene og nappe hende med hud og hår. huhn gøs ved tanken og dalede igen ned i grasset hvor hun følte sig trykkere. "Aya tror dui det gør noget hvis jeg kalder på min kanin?" sagde Ai. hun følte at hvis den var der så kunne hun i det mindste komme væk hurtigere.

[yuna]

Aya var stadig i en anden verden, da hun til svar mumlede: " Ja ja, gør bare det." Hun var lidt urolig over Talias pludselige opdukken.

[Ai]

Ai mumlede nogen uhørelig ord og lod sig så dumpe ned i grasset,
af sine to dyr var hendes kanin den der var mest hengiven overfor hende.
et halvt minut efter sad den lile kanin der, Ai kravlede op på ryggen af den og hviskede noget i øret på kaninen.

[yuna]

Aya spidsede øre, men kunne ikke høre hvad den lille stemme sagde. "Hvad nu," hviskede hun for ikke at ødelægge Ais koncentration.

[Ai]

"ikke så meget sagde, jeg kaldte bare på Stella og bad hende holde eksyta øje med om der var nogle store fugle" det var det halve af sandheden, Ai var lidt flov over det men hun havde lagt et lille beskytelses skjold med over sig selv.
hun vidste nemlig hvilken fare hun selv var i. kom der en fugl på størelse med Talia som ville æde hende ja så kunne hun lige så godt droppe alt forsøg på at flygte.