Fri som fuglen!

[yuna]

"Ja," nikkede hun ivrigt. Så lo hun. "Det er bare svært at bede folk om at komme til skade, så jeg kan øve mig." Hun smilte et stort, varmt smil.

[wulf]

Han kiggede vuderende på hende i et lille stykke tid og konstaterede så venligt jeg melder mig frivilligt, hvis du derved vil blive bedre han smilte venligt til ehnde og afventede så et svar fra hende..

[yuna]

"Det behøver du altså ikke. Jeg er sikker på at det nok skal komme. Og så længe vi er på slottet.." hun slog ud med hånden, "hvad skulle så kunne skade os?"

[wulf]

Han sukkede lidt, da han nu endelig havde fundet en måde hvorpå han kunne hjælpe hende og så gad hun ikke.
Han kiggede lidt rundt omkring sig og konstaterede så mystisk hinanden, nogle af dem der kommer her har oplevet lidt for meget til at kunne tage den med ro han smilte venligt og afventede så roligt hendes svar..

[yuna]

"Du har ret," sagde Aya eftertænksomt. "Det er svært, når man bor så tæt på andre." Så kiggede hun på Ricky, med et blink i øjet. "Du har ikke tilfældigvis et sår du skal have lappet..?"

[wulf]

HAn smilte roligt og konstaterede muntert nej, men det kan vi da hurtigt ordne han kiggede lidt vuderende på sin bare arm, blottede tænderne og ebd sig så selv i armen.
Han viste overhovedet ingen form for smerte, men efter bidemærkerne på hans arm, måtte der være store smerter i det.
Han tvang et smil frem på sine læber og kiggede så afventende på hende så er det bare om at prøve sig frem han retetde armen imod ehnde og kiggede så venligt ind i hendes øjne..

[yuna]

Aya blev først lidt forbavset over at han havde bidt sig selv. Men så lagde hun hænderne over såret og lukkede øjnene. Hun prøvede at koncentrere alt sin energi mod såret. Men hun kunne selv mærke, hvor hurtigt hun blev tappet for energi.

[wulf]

Ricky kiggede vuderende der hvor bidemærket var, smilte roligt og afventede så spændt hvad der ville ske.
Han mærkede en lille prikken under ehdnes hænder og fornemmede at det lige så stille healede..

[yuna]

Aya kunne se at vævet langsomt begyndte at binde sig sammen, men så blev det for hårdt. Hun fjernede hænderne, og satte sig på jorden. Det hele snurrede lidt rundt.

[wulf]

Ricky kiggede vuderende ned på sit sår og så på Ýuna.
Han kunne se på ehnde at hun ikke havde det så godt, han satte sig hurtigt ned ved siden af hende, lægde en den raske hånd på hendes skulder og spurgte så bekymret er du okay? han søgte hendes øjenkontakt, for at tjekke om alt var helt okay..

[yuna]

Aya kiggede Ricky i øjnene, med et sløret syn. "Jeg har det fint.. Jeg skal bare lige sunde mig."

[wulf]

Ricky bemærkede at hendes øjn godt nok var rettet imod han, men de var ikek klare som de burde. Så han kiggede uroligt på hende er du sikker, du virker ellers ikke som om at du har det helt okay hans steme var bekymret, hvilket kun var meget sjældne mennesker hn havde vist det til.
Han havde nemlig normalt svært at stole nok på folk, men Yuna var anderledes. der var nget over hende han kunne lide, men hvis hun skulle have bare lidt forhåbninger om ham, måtte hun tage de første par skridt i den retning, for han kunne ikke..

[yuna]

Hun rystede lidt på hovedet, for at sunde sig. Da hun kiggede op igen, var hendes øjne mere klare, og hun smilede. "Det går hurtigt over igen. Men tak, for at du ville hjælpe mig. Det sætter jeg virkelig pris på."

[wulf]

Ricky smilte glad til hende da hendes øjne livede lidt mere op jeg er da bare glad for at kunne hjælpe dig han fjernede igen sin hånd fra hende og smilte så glad til hende. Hans øjne vilede forsat i hendes, for at forsikre sig at de ikke ville blive slørrede igen..

[yuna]

Aya kunne pludselig mærke hun rødmede. Hun rakte sin hånd frem. "Hjælper du mig ikke lige op?"

[wulf]

Han tog imod ehndes hånd, med et kærligt klem og hjalp hende så op og stå.
Han smilte venligt og sagde så jo selvfølgelig hun holdte nysgerrigt øjne med hende ud af øjenkrogen, da der var noget ved denne kvinde der interreserede ham..

[yuna]

Hun rejste sig op, og purrede op i sit hår. Til at starte med drejede verden lidt rundt, man så blev alt normalt igen. "Må jeg se såret?" spurgte hun.